care guide tailoring

Skopleje

Tidløshed, håndværk og kvalitet er omhyggeligt syet ind i hvert eneste par sko fra Tiger of Sweden, og det er vigtigt at passe godt på dem, så de holder i mange år. Se denne skoguide, som du kan bruge til alle skotyper. 


Skoplejetips

Brug altid et skohorn for at bevare hælkappen og skoens struktur intakt, så den giver din fod den nødvendige støtte.

Brug skoblokke i cedertræ til at absorbere fugt, forhindre revner og bevare skoformen, mens de tørrer.

Børst snavs af dine sko med en blød skobørste efter brug. Ruskinds- og nubucksko er særligt modtagelige over for snavs, der sætter sig fast mellem fibrene og i materialet, og du bør altid børste i én retning (mod spidsen). Det er den nemmeste måde at holde dem rene og pæne.

Du kan forlænge dine skos levetid ved at mindske slitage. Prøv f.eks. at lade dine sko hvile mindst en dag efter hver brug. Så bevarer skoene formen bedre og revner forebygges.

Hvis dine sko har lædersål, og du vil bruge dem udendørs til forskellige årstider og under fugtige forhold, bør du få sat en gummisål uden på lædersålen. Sko fra Tiger of Sweden med ydersål i læder leveres altid med en halv gummisål i æsken, som din lokale skomager kan sætte på.

Hvis skoen bliver våde skal du duppe dem tørre og fylde dem med avispapir for at absorbere fugten. Lad done sko tørre langsomt ved stuetemperatur, og undgå fristelsen til at tørre dem hurtigt med en varmekilde. Når skoene er tørre, skal de plejes med skocreme. 



Ruskindssko

Rygtet lyder, at ruskind og nubuck er sarte materialer, selvom de ofte er mere slidstærke end læder. På den anden side kan ruskind være udfordrende at vedligeholde, men også ukompliceret med den rette tilgang.

Først og fremmest skal overdelen behandles med imprægneringsspray for at beskytte mod vand og smuds. Påføres i et jævnt lag over nye sko.

Duk kan fjerne små smudspartikler fra skoene ved at holde dem over kogende vand. Efter dampning kan du bruge en ruskindsbørste af gummi til at løfte fibrene og fjerne rester af snavs.

Fjern enkelte tørre pletter ved at gnide dem med et ruskindsviskelæder med moderat til fast tryk. Genstridige pletter kræver derimod ruskindsshampoo. Bland med vand og skum shampooen op i en skål. Gnid blandingen over hele skoen med en duppe- eller tandbørste, indtil overfladen skummer, og skyl skoen under rindende vand, indtil shampooen er helt væk. Fyld skoene med avispapir for at tørre dem.

Når ruskindet er tørret skal du bruge en messingbørste til at bevare ruskindsglansen og afslutte med imprægneringsspray. Hvis dine sko har mistet farve under processen, kan du friske dem op med en farvespray, inden du påfører imprægneringssprayen.

shoe care leather shoes

Lædersko

Frem for alt kræver lædersko regelmæssig pleje med en skocreme af god kvalitet. Skocremen plejer, beskytter og forlænger skoens levetid. Ved påføring skal skoen først børstes ren for at fjerne støv og snavs. Brug en fugtig klud til at fjerne pletter og tag snørebåndene ud for at sikre en jævn påføring. Brug en ren klud til at påføre skocremen. Brug en tandbørste til at påføre skocreme på syninger og mellem kant og sko. Lad skocremen tørre ind i ca. 15 minutter (eller natten over), og puds herefter skoene med en blød børste eller klud, indtil de får den ønskede glans.

Med lidt øvelse kan du endda få dine sko til at skinne med en 'glaçage'-finish. Det gør du ved at påføre et tyndt lag højglanspolish på de områder på skoen, som skal have ekstra glans, og derefter arbejde polishen ind i skoen med en blød klud. Spray en smule vand over det første lag polish, og polér så hurtigt som muligt med en blød klud. Du skal kunne mærke varmen fra friktionen mellem skoen og kluden. Hvis du foretrækker et professionelt touch, kan du indlevere skoene hos den lokale skomager.



Sneakers

Sneakers og jakkesæt er en perfekt kombination, men looket fungerer kun, når sneakersene er rene. Hvis du plejer dine sneakers som læder- eller ruskindssko, holder de i mange sæsoner.

Behandl først læder-, ruskinds- eller kanvasdele med en beskyttende spray. Start med at spraye et jævnt lag over hele skoen, hvis det er nye sko, så snavs og pletter ikke sætter sig fast, og for at beskytte skoene mod vand.

Bland en miljøvenlig sneakerrens i en skål med lunkent vand, og brug blandingen til at fjerne snavs og pletter. Tør pletter og snavs af med en fugtig klud, og fjern derefter snørebåndene for at rense pløsen. Dyp spidsen af en hård børste i vandet, og kom en smule af opløsningen på sneakeren. Stryg over skoen og arbejd med cirkulære bevægelser, indtil hele skoens overflade skummer. Hvis blandingen ikke skummer kan du komme mere af opløsningen på børsten. Tør skummet af med en ren og fugtig klud, og lad sneakersene tørre ved stuetemperatur. Afslut med imprægneringsspray, når skoen er tør.

Før snøring renses snørebåndene i opløsningen. Skyl dem under koldt vand og lad dem tørre natten over. Du kan også putte dem i en vaskepose og vaske dem i vaskemaskinen.

Fjern indlægssålerne og luft dem for at fjerne let lugt. Hvis lugten er kraftig skal du lægge sålerne i en lukket beholder med natron.